Via Artis Konsort

Salinas, de Encina og mig

Den dumpe lyd fra klokketårnet når knapt ind i Katedralens indre. Slagene lyder temmelig uvirkelige. Jeg registrerer at denne gang var der kun ét slag, der er altså kun en halv time til de kommer og lukker mig ud i Salamancas larmende virkelighed.
Hvad laver jeg her, alene i den gamle romanske katedral? Eller næsten alene. De jordiske rester af flere store spanske musikere ligger begravet her under gulvet hvor jeg sidder; Francisco Salinas, Juan del Encina og flere andre jeg ikke kender navnene på.

Indspilning i Salamancas katedral
Ja, hvad laver jeg her? Det er et godt spørgsmål som jeg har spurgt mig selv flere gange i den forløbne uge. Det enkle svar er, at jeg optager en CD med tidlig spansk orgelmusik på de to renæssance-positiver, der står side om side her i Salamancas gamle katedral.

Orglet fra La Capilla Dorada
Historien begynder for nogle år siden med en artikel i ISO Journal, et tidskrift fra The International Society of Organbuilders, der omhandlede en restaurering af et 1500-tals positiv, et lille orgel, der indtil da havde stået i Det Gyldne Kapel, La Capilla Dorada i den nye katedral i Salamanca i Midtspanien. For en musiker som jeg med særlig interesse for spansk renæssancemusik, var den første tanke at her var et instrument som jeg selvfølgelig måtte prøve at spille på! Der findes ganske få bevarede renæssanceorgler og det er nærliggende for en musiker der leger med 1500-tals puls, frasering og tre-fingerteknik at prøve teorierne af på sådant et instrument, der både i klangideal, stemning og mekanik ligger meget fjernt fra orgler vi normalt har adgang til.

En reel umulighed
Med udlændingens naive mangel på virkelighedsfornemmelse henvendte jeg mig derfor, gennem mellemmænd og forhandlere, til katedralens ledelse, trak på nogle bekendtskaber der skyldte mig en tjeneste og fik – hvad mine spanske orgel-kolleger betegner som en reel umulighed – en aftale med ‘El Cabildo’, katedralens øverste myndighed om 4 indspilningsaftener, alene i den historiske katedrals fantastiske akustik, alene sammen med Francisco Salinas og Juan del Encina.

Juan del Encina og duospil
Når man nu har fået lov, hvad indspiller man så på sådanne to orgler? Hvad har de været brugt til på den tid hvor de blev bygget? Det er et godt og åbent spørgsmål.
Hovedparten af de stykker jeg har valgt at indspille disse sene aftentimer i katedralen, er organum værker som ikke nødvendigvis er tænkt for orgel, men som i deres 4-stemmighed sagtens kan have været udført af både kor og/eller orgel. “Juan del Encina spillet på orgel!”, hører jeg nogen sige. “Er det ikke for konstrueret?” Jeg er ganske sikker på at flere af Encinas canciones har været spillet på positivet i Det Gyldne Kapel.

Givet de to positivers symmetriske anbringelse på hver sin side af alteret, har jeg desuden valgt at indspille duetter mellem de to instrumenter, velvidende om at jeg ganske sikkert får både musikforskere og tidlig musik-fundamentalister på nakken. En af duetterne er Antonio de Cabezon’s berømte Pavana con su glosa,, om hvilken der i øvrigt kan siges et par velvalgte ord. Det vil jeg gøre på et andet tidspunkt. Lige nu vil jeg blot konstatere at musikken lægger op til duospil, men døm selv.

En anden duet er en populær sang, No me digays Madre, som i sidste halvdel af 1500-tallet blev noteret ned af organisten Francisco Salinas i hans tunge teoretiske værk på latin: De Musica libri septem. Også her løber jeg hurtigt ind i musikhistoriske forviklinger. Francisco Salinas beskæftiger sig i bog nummer seks med metrik i tekst og musik og giver nogle eksempler på populærmusik for at illustrere hvad han mener. En af disse eksempler er netop sangen No me digays Madre, men Salinas giver kun omkvædet! Heldigvis står en anonym melodi-linie noteret på den foregående side som sagtens kan have været melodien til verset. Det kan man selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men jeg har valgt at bruge den alligevel. Måske ikke musikhistorisk korrekt, men absolut i ånd med tidens musikalske traditioner.

Tilbage til virkeligheden
Storkene på katedralens tag kneprer, duerne kurrer og klokkens dumpe slag er nu oppe på 10. Det er blevet tid at lade Francisco Salinas og Juan del Encinas i fred og til at pakke optageudstyret sammen for i dag.

 

Indspilningerne fra Katedralen i Salamanca blev udgivet den 4. oktober 2009 på CD’en ‘El Arte de Tañer, på dansk ‘Kunsten at røre’, sammen med en række indspilninger optaget på renæssanceorglet fra Sønderborg Slot.
Se mere på Diskografi-siden: El Arte de Tañer - parla09001.