Dette er kun et kort resume af artiklen “Fra lytter til co-producent” der beskriver en alternativ model til financiering af “smalle” CD produktioner.
Lav en kop kaffe, sæt musikken til at spille og læs den fulde historie “Fra lytter til co-producent”
Hvad går det ud på?
Vi har opstillet en model til financiering af vores næste CD udgivelse, Crosswork (arbejdstitel)
Modellen inddrager lytteren i processen omkring CD-produktionen, ikke bare som lytter, men som co-producent af CD’en. Det sker ved at at den potentielle lytter på forhånd køber en eller flere anparter i produktionen – mod til gengæld at modtage en CD per anpart, og en del i det overskud som salget af CD’en indbringer.
Hvorfor opstille en ny model?
De økonomiske betingelser for CD produktion er ualmindelig ringe for tiden. Det er der flere årsager til, men en af årsagerne er vores ændrede lytter-vaner som gør, at man helst ikke vil betale for musikken. Vi er efterhånden vant til at den er “gratis” på internettet.
Resultatet er, at både de etablerede pladeselskaber og de mindre uafhængige holder igen. Det betyder på sigt færre og dårligere cd-produktioner.
Ved aktivt at deltage i produktionen sikrer man sig at den musik man gerne vil lytte til også på længere sigt bliver produceret.
Hvad får man ud af det?
1. En velproduceret CD til 95 kr
2. Løbende information om indspilningsprocessen
3. Ved køb af 10 eller flere anparter kan forskellige profileringsaftaler indgås, (se venligst den lange udgave af Fra lytter til co-producent, eller tag en snak med en af ensemblets medlemmer)
4. Sidst, men ikke mindst får man del i det overskud som CD produktionen med tiden indbringer. Overskuddet kan udbetales hvert år, eller man kan vælge at lade sin del indgå i en fælles donation til The Grameen Foundation, der i 2006 fik Nobelprisen for arbejdet med uddelingen af mikrolån til kvinder i udviklingslandene.
Hvad nu hvis ….
Pladeforlaget PARLA son forpligter sig til at købe de eventuelle anparter der ikke når at blive solgt inden udgivelsen. Co-producenterne hæfter derfor ikke for et eventuelt underskud i forbindelse med produktionen.
Læs hele historien hvor også regnskaberne kan ses, eller tag en snak med ensemblet:
E-mail: info@musica.nu – Tlf.: 65 93 29 98
Hvor køber jeg en anpart?
På siden Støtter eller hos PARLA son
English