Via Artis Konsort

Share

Omskiftelser i musikbranchen gør at vi er i færd med at ændre vores lyttervaner. En af konsekvenserne af den aktuelle udvikling er et stigende antal selvstændige CD-udgivelser, hver med et mere beskedent salg. Det knytter nye bånd mellem udgiveren (ofte de selvsamme musikere på CD’en) og lytterne.
Har du nogen sinde forestillet dig at medvirke til en CD-udgivelse? Læs videre her mens du lytter til den svenske folkekoral Du livsens bröd (1)

Mp3, digitalisering, downloads, Web 2.0 …….
Udviklingen indenfor CD produktion og distribution går forrygende stærkt. Bare i løbet af 2009 har billedet ændret sig voldsomt og nye måder at distribuere musik på kommer til hver dag. Samtidig er musikbranchen i krise, man bruger så store ord som paradigme-skifte og ingen ved rigtigt hvor det hele bærer hen, hvordan de kommende års musikproduktioner skal produceres og distribueres til lytterne.

Branche i krise
Det kan måske i første omgang virke uvedkommende for lytteren at musikbranchen er i krise – og irrelevant hvordan de har tænkt sig at løse salgs- og distributionsproblemer. Men det kan vise sig at være mere vedkommende end som så. Musikbranchens problemer påvirker nemlig direkte udbuddet, og ikke mindst kvaliteten, af de musikalske produktioner der tilbydes.
Lige nu tyder alt på at produktion af musik, det være sig klassisk som populærmusik, fortsat vil være underlagt den de-centraliseringsproces der allerede har været i gang nogle år. Det betyder på den ene side (den positive), at retten til at producere musik gives fri. Enhver der er i besiddelse af en god stereo mikrofon og 15.000 kr til trykningsomkostninger kan i princippet producere sig selv. De store pladeselskaber, EMI, Sony Music Entertainment, Universal Music Group og Warner Music Group skal ikke længere bestemme om en musikproduktion skal udgives eller ej.

Gratis musik på internettet
Den negative side af historien er, at en stor gruppe af “frie og selvstændige” produktioner drukner i mængden og når aldrig lytterne, ofte på grund af en manglende eller dårligt fungerende distribution. Samtidig har internettets indflydelse på vores lyttervaner gjort, at man helst ikke betaler for musikken. Den er jo gratis på internettet. Ikke så få offentlige stemmer har ligefrem argumenteret for at musik er en menneskeret og derfor bør være frit tilgængelig og gratis for alle.(2)

Færre og ringere produktioner
Betingelserne for musikproduktion er ikke ligefrem optimale. For de profesionelle selskaber betyder udviklingen reelt et mindre afkast. Der bliver derfor holdt igen og det går ud over mindre kommercielle og eksperimenterende produktioner.
For de selvstændige producenter betyder en “overset” CD-udgivelse ofte at den næste produktion lader vente på sig, eller slet ikke bliver til noget.
Alt i alt betyder det på lidt længere sigt, at lytteren får færre og ringere musikalske produktioner at vælge imellem.

En løsning på problemet
En måde at sikre sig som lytter et mangfoldig tilbud og et højt musikalsk niveau, er at involvere sig i produktionen af den musik man gerne vil lytte til og samtidig tage et økonomisk ansvar. Altså blive co-producent! Det lyder i første omgang voldsomt, men det behøves det ikke at være.

Modellen
Lad os antage at et album kan produceres med en række faste minimumsudgifter. Disse inkluderer:
- Musikerlønninger (DMF minimum tarif)
- Studioudgifter
- Udgifter til trykning og layout
- Et fast engangsbeløb til pladeselskabet for produktionsstyring, regnskabsføring og distribution

For at financiere produktionen udbydes et fast antal “anparter” der tilsammen dækker de nævnte faste udgifter, fratrukket evt. støtte og umiddelbart salg i forbindelse med udgivelsen.
Overskuddet fra resten af salget deles mellem anpartshaverne, dvs. mellem co-producenterne.
Hver anpart koster et på forhånd fastsat beløb og giver ret til et gratis eksemplar af CD produktionen, løbende information om indspilningsprocessen og en invitation til udgivelsesreceptionen.
Køb af flere anparter giver desuden ret til forskellige aftalte ydelser, som f.eks gratis annoncering på ensemblets og pladeselskabets websider. CD’er kan også videresælges.
Ved regnskabsårets udløb udsendes (indtil CD’en er udsolgt) et regnskab for produktionen. De år hvor produktionen giver overskud, kan den enkelte co-producent vælge at få udbetalt sin del af overskuddet eller lade overskuddet indgå i en donation til en på forhånd navngiven modtager (f.eks The Grameen Foundation)

Helt konkret - en andel for 95,00 kr
Albummet Crosswerk (arbejdstitel) med Via Artis Konsort indspilles fra februar 2010 til april 2010 (forventet udgivelse juni 2010) med følgende faste udgifter:
Se de enkelte budgetter for specificerede poster.

De faste produktionsomkostninger financieres med følgende indtægter:

Pladeselskabet PARLA son har på forhånd forpligtet sig til køb af ikke-solgte anparter op til 789 stk. Produktionen er dermed financieret 100%. Co-producenterne er derfor ikke økonomisk ansvarlige i tilfælde af et dårligt CD salg.

Hvad er en andel værd?
Alle co-producenter får deres navn (med et link) offentliggjort på en sponsorliste på Via Artis Konsort webside. Man kan selvfølgelig også være anonym, hvis man ønsker det.
Alle co-producenter får en CD per andel. CD’erne kan frit videresælges.
Co-producenter med 10+ anparter kan gratis få placeret en annonce eller et logo på Via Artis Konsort, laNiche Music og PARLA son’ websider. Co-producenternes navne vil desuden figurere på sponsorlister på diverse musikportaler, bla. Facebook og InstantEncore.
Co-producenter med 25+ anparter vil, udover repræsentation på diverse websider, også blive nævnt som sponsorer i Via Artis Konsort’ trykte koncertprogram til 30+ koncerter i Danmark og udland i 2010.

Overskud
Det samlede overskud fra det resterende CD salg deles hvert regnskabsår mellem co-producenterne med 1/789 del af overskuddet pr. andel. Overskudets størrelse afhænger af antal trykte CD’er:

Den enkelte co-producent kan hvert år (indtil CD’en er udsolgt) vælge at få et overskud udbetalt, eller lade overskuddet indgå i en samlet donation til Grameen Foundation, der står for den nobelpris-belønnede indsats med at skaffe billige mikrolån til især kvinder i udviklingslandene.

Hvad nu hvis?
I virkeligheden eksisterer der tre kun mulige scenarier:

• CD’en produceres ikke pga uforudsete hændelser, force mayor, etc.
  De indbetalte beløb returneres
• CD’en produceres men sælger ikke som forventet
  Hver co-producent får fornøjelsen af at følge en CD produktion og modtager en velproduceret CD pr. andel.
  Co-producenter med flere anparter får stadig den aftalte merværdi, annoncering, etc.
• CD’en sælger som forventet mellem 1.200 og 3.200 eksemplarer
  Hver co-producent får fornøjelsen af at følge en CD produktion og modtager en velproduceret CD pr. andel.
  Co-producenter med flere anparter får desuden den aftalte merværdi, annoncering, etc.
  Sidst, men ikke mindst genereres et overskud der kan udbetales, eller kan bruges til støtte et værdigt projekt i udviklingslandene.

Hvem kontrollerer at alt går rigtigt til?
PARLA son er et momsregistreret selskab med autoriseret revisor. CD projektet får sit eget regnskab indenfor PARLA son’s årlige regnskabsføring.

Hvornår bliver anparterne solgt?
Tilmelding er allerede startet. Du melder dig til på siden “Støtter”. Indtil den endelige betaling finder sted er tilmeldingen uforpligtende.
Betalingen finder sted den første uge i maj 2010, da de første omkostninger skal dækkes i midten af maj måned. På det tidspunkt er produktionen i fuld gang. Størstedelen af materialet vil være indspillet og co-producenterne vil have modtaget video-materiale fra indspilningerne, så man kan se hvad det er man går ind til.


(1) Du livsens bröd er et af de spændende musikstykker der vil være at finde i en ny indspilning på Via Artis Konsort’ kommende CD (udgivelse juni 2010)
(2) Det danske biblioteksvæsen er et godt eksempel på den tankegang. Alle musikudgivelser skal i følge lovgivningen pligtafleveres til biblioteksvæsenet i 2 eksemplarer, hvorefter musikken bliver gjort offentlig tilgængelig på bibliotekernes netmusik side. De danske biblioteker betaler reelt ikke musikerne en krone for retten til at udlåne musikken.