Noter til CD’en Kunsten at røre (parla09001)
Cabezón’s berømte pavanne der vist nok ikke er en pavanne og måske heller ikke af Cabezón.
Denne iørefaldende dansesats med variationer stammer fra en nodebog udgivet i 1577 af den spanske organist Luis Venegas de Henestrosa. Satsen er tilskrevet “Antonio”, og denne indforståede oplysning har mange musikforskere gennem årene tolket som en henvisning til den samtidige spanske organist Antonio de Cabezón. Hvorvidt det er rigtigt, er allerede blevet diskuteret mange gange, men det er sansynligt at Antonio de Cabezón dengang var et større navn end Henestrosa selv, ikke mindst i de cirkler hvor nodebogens potentiele købere skulle findes. “Antonio” kan derfor have fungeret som et musikalsk “teaser” for udgivelsen.
Pavanne i tre
Satsen er helt tydeligt en dansesats. Den overholder også den almindelige formstruktur for pavannen, dvs, AA´BB´CC´, men selvom satsen har pavannens statelige karakter og formstruktur, er den i en markant tre-delt taktart, hvor en pavanne er i 2-delt takt. Satsen har samtidig en helt klar folía karakter. Basfiguren er nemlig bygget på den iørefaldende akkord progression (1) der karakteriserer denne oprindeligt portugisiske dans: (i)-V-i-VII-III-VII-i-V-(i). Er Pavana con su glosa en pavanne eller en folía? Ville man f.eks. kunne danse valtz i 2-delt takt? Det er spørgsmål vil jeg lade op til andre at besvare, og i stedet beskæftige mig med en hel anden og mere teknisk detalje.
Irregulære dansetrin
Satsen er allerede indspillet af en lang række fremragende musikere der hver især giver deres bedste bud på hvordan en pavanne skal spilles, men der har altid været noget der irriterede mig ved alle disse udemærkede fortolkninger, nemlig formen.
Pavana con su glosa består af to hoveddele: Først præsenteres en række helt nøgterne gennemspilninger af folía akkord-rækken V-i-VII-III-VII-i-V-(i) og dernæst følger variationer, eller snarere improvisationer, over samme række af gennemspilninger. Problemet er bare, at i den almindelig brugte transkription (af Higinio Anglés) løber improvisationen ikke over helt den samme akkord-række; der er føjet nogle ekstra led til. Det er præcis det der altid har irriteret mig. Hvis Pavana con su glosa er en dansesats, burde improvisationsdelen ikke være præcis lige så lang og have, så at sige, de samme trin som præsentationsdelen?
Så lad os kigge nærmere på improvisationsdelen:
Strukturen er som allerede nævnt en pavanne struktur AA´BB´CC´, dvs tre forskellige dele der hver især gentages. Det der gør improvisationen længere, er en ekstra takt på V akkord-trin i begyndelsen af både A, A´, B, B´ og C-delen. Lad os først se på A og gentagelsen A´.
I Anglés transkription er de to dele identiske og altså begge en takt længere. Lad os begynde med at antage, at en skrivefejl, på et eller andet tidspunkt i historien, har gjort at repetitions-indikationerne er sat forkert. Lad os dernæst antage at første takt er en slags optakt, et skifte fra 1. del af dansen til den næste. Så starter A og A´ i stedet på det der svarer til 2. takt i Anglés transkription. Nu har både A og A´ samme forløb både i præsentations- og improvisationsdelen.
Nu til BB´ og nu bliver det indviklet. I Anglés transkription er begge B-dele identiske og har altså en takt “for meget” i begyndelsen. Den overskydende takt ligger på V akkord trin og melodistemmen begynder på et cis, fuldstændigt som sidste takt i A og A´. Lad os nu antage at denne første takt i Anglés transkription af B og B´ i virkeligheden burde erstatte sidste takt af A´ og fungere som en overledning til B. Lad os samtidig antage at samme takt også skal erstatte sidste takt i B og på samme måde være en overledning til B´. Det vil give os et B og B´ i improvisationsdelen der nøje følger B og B´fra præsentationsdelen.
Så langt har vi altså en improvisationsdel der følger præsentationsdelen i både struktur og akkordrække (2). Det er ikke svært at fornemme basso ostinato under hele AA´BB´ forløbet. Men der er stadigvæk noget der ikke passer i C og C´.
C og C´ er ikke identiske og varer i Anglés transkription til sammen 9 takter. Hvis vi som før antager at første takt af C i Anglés transkription i virkeligheden burde være sidste takt af B´ og dermed fungere som en overledning til C, har vi løst problemet med de ulige antal takter. Men vi er ikke færdige endnu. I Anglés transkription er hele folía akkord progressionen i CC´-delen nemlig forskudt et pulsslag mod venstre!
Lad os derfor antage at overledningen fra B´ til C burde have samme dynamiske karakter som overledningen fra A´ til B. Det kan vi nemlig opnå ved at rykke hele nodebilledet et pulsslag mod højre! Derved kommer folía progressionen så at sige på plads. Nu svarer strukturen i C og C´ i improvisationsdelen nøje til samme forløb i præsentationen.
Voíla!, vi har nu en dansesats med improvisationer, som man ville kunne danse til.
Nu, når vi er i gang ….
Pavannens struktur med gentagelsen af de enkelte dele ligger op til et skift i dynamik og klang imellem gentagelserne. I indspilningen fra katedralen i Salamanca har jeg indspillet pavannen som en duet mellem katedralens to renæssancepositiver. Da hvert positiv burde have sin egen improvisation, har jeg skrevet en ny improvisationsdel. Den første improvisation på indspilningen er altså ikke skrevet af Antonio – hvem det så end måtte være – men er en ny tilføjelse, skrevet i Antonios stil.
Ja, jeg ved det. Det evindelige spørgsmål om historisk korrekthed melder sig påny. Til det vil jeg blot sige, at hele denne dissektion og efterfølgende reparation af Pavana con su glosa ikke er et forsøg på en musikvidenskabelig afhandling. Med respekt for Higinio Anglés arbejde skal jeg skynde mig at understrege, at jeg endnu ikke har set originalmanuskriptet og jeg kan derfor ikke vide hvornår i historien det gik galt, og om det i virkeligheden er gået galt. Det må blive en anden god gang.
Dette er udelukkende mit bud på fortolkningen af den berømte renæssancesats ud fra rent musikalske argumenter.
(1) Folia akkord progressionen kan variere noget. Bemærk at denne progression er et musikalsk palindrom
(2) I hele improvisationsdelen er V-i-VII-III-VII-i-V-(i) erstattet af V-i-VII-III-VII-iv-V-(i)
Kilder: La música en la corte de Carlos V, con la transcripción del “Libro de cifra nueva para tecla, harpa y vihuela” de Luys Venegas de Henestrosa (Alcalá de Henares, 1557) by Higinio Anglès
English
