Den menneskelige stemme har til alle tider været et højt skattet instrument. I middelalderen og renæssancen endog i så høj grad at datidens musikteoretikere mente, at alle andre instrumenter i virkeligheden blot var en udmyg efterligning af den menneskelige stemme.
I den tidlige kristne kirkemusik var sangen udelukkende tænkt for den mandlige stemme i alle dens afskygninger: bas, tenor, kontratenor og drengesopran. I den verdslige kunstmusik var uddannede kvindelige sangere et sjældent, men værdsat fænomen. (1)
I de tidlige muslimske samfund blev sangen derimod ofte udført af en qayna, en profesionel kvindelig musiker.
Folkemusikken blev formodentlig sunget af både mænd og kvinder.
(1) Arnulf de St-Ghislain, ca. 1400, se ‘The Sound of Medieval Singing’ af Timothy J. McGee - side 25 og 164
English